Firmabeskrivelse

Deloitte er Danmarks førende rådgivnings- og revisionshus. Vores revisionsforretning Audit & Assurance består af 1300 medarbejdere fordelt på syv kontorer i Danmark. Hos os kan du selv skræddersy din udvikling inden for utallige fagområder, roller, kundetyper og opgaver. Stillingen giver dig mulighed for at kombinere et fuldtidsarbejde inden for økonomi, rådgivning og den nyeste teknologi med uddannelse og personlig udvikling. 

 

Vil du starte din revisionskarriere på Deloittes hovedkontor?  

På vores kontor i København sidder vi 700 revisionskolleger på tværs af alle vores afdelinger og kundesegmenter, men til dagligt arbejder vi i mindre teams, så du får en tæt relation til de kolleger, du samarbejder med. Vi har et godt sammenhold, masser fælles arrangementer fra fredagsbar til kurser og udvikling på tværs. Så du får rig mulighed for at skabe et godt netværk og fundament for, hvor din karriere i Deloitte skal bevæge sig hen. 

Jobbeskrivelse

For at sikre dig den bedste start på karrieren, vil du blive en del af vores talentprogram (Læs mere her). Forløbet er for alle studenter, nyuddannede og derimellem, der aspirerer mod at tilegne sig revisionskompetencer fra nogle af landets dygtigste revisorer. 150 kommende kolleger fra hele landet starter i programmet med dig. Sammen deltager I løbende i undervisning, så vi sikrer os, at alle, uanset uddannelsesniveau, føler sig klædt på til sine opgaver. 

  I rollen bliver det bl.a. dig, der over tid: 

  • analyserer kunders interne kontrolmiljø inden for bl.a. varetagelse af personaleomkostninger, kreditorer, debitorer og andre regnskabsmæssige områder 
  • udfører risikovurderinger af regnskabsområder baseret på din viden om kundens interne processer og strukturer 
  • sammen med et erfarent revisionsteam er med til at udføre status, som sikrer at årsregnskabet giver et retvisende billede. 

Du bliver en del af et stort netværk med højt motiverede og kompetente kolleger, hvor der altid er nogle at spørge om hjælp, og hvor du opmuntres til at tage al det ansvar, som du har lyst til. 

Kvalifikationer

Der kan være flere veje til rollen i vores revisionsforretning. Måske er du HHX’er, Financial Controller eller Finansøkonom? Eller måske har du en bachelor eller kandidatuddannelse inden for økonomi eller finans, som eksempelvis en HA, HD, Økonomi eller cand.merc.aud.? 
 

Vi er altid åbne for interessante indgangsveje, og for at du kan færdiggøre et uddannelsesniveau, mens du er hos os. Det vigtigste er, at du kommer med en oprigtig interesse samt en motivation for at lære. Og så er det vigtigt, at du:  

  • vil udvikle dig personligt 
  • er nysgerrig på det faglige revisionsarbejde 
  • besidder sociale evner, der understøtter dine fremtidige kunderelationer 
  • har gjort dig relevante erfaringer enten professionelt eller i din fritid, hvor du har udmærket dig. 

Yderligere informationer

 

Klik på ”jeg er interesseret” ovenfor for at sende din ansøgning afsted. Vi afholder samtaler løbende og forventer opstart 25.08.2024. Vi vil gerne se både ansøgning, CV og karakterblad. 

Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelsesprocessen, så kontakt venligst Recruitment Coordinator Mathilde Eierslev Oszadlik på mobil: 3093 6954 eller mail: moszadlik@deloitte.dk.   

 Vi ser frem til at høre fra dig. 

Application deadline: Ongoing Starting date: 25-08-2024