Vil du have gode muligheder for at gøre en forskel? Og ved du allerede nu, at du vil accelerere din karriere fra første dag? Vil du samtidig bidrage til at levere værdiskabende analyser og rapporter på den finansielle performance til vores forretningsområder og koncernledelsen?

Vi garanterer dig den bedste start på din karriere
I Nykredit bliver du en del af et struktureret og velafprøvet graduateforløb. Graduateforløbet varer i 10 måneder med opstart i september, og du vil under hele forløbet være fast tilknyttet afdelingen Performance Management, der er en del af forretningsområdet Group Finance & Investments. Vi kan love dig, at vi prioriterer din udvikling og dine muligheder i et forløb, hvor vi har fokus på både forretningsforståelse og personlig udvikling. Og det gælder ikke kun under dit forløb, men også efter, når vi sammen med dig skaber din fremtidige karrierevej i Nykredit.

Sådan gør du en forskel som Graduate i Nykredit
Som Graduate tager du del i vores strategi og er med til at udvikle vores mål om at blive hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed, der bidrager til et grønnere Danmark.

Som foreningsejet virksomhed har vi nogle særlige muligheder og en forpligtelse til at give tilbage til vores kunder og til samfundet. Og tænker du, at du vil være med til netop det, så er du indtil videre landet rigtigt.

Vil du bidrage med dit perspektiv?
Vi tror på, at vi skaber den bedste arbejdsplads, når vores team er sammensat af medarbejdere med forskellige færdigheder, baggrunde og erfaringer. Det betyder, at vi leder efter dig, som kan bidrage med lige præcis dit perspektiv – så vi hele tiden kan inspirere og lære af hinanden.

Det forventer vi af dig
Det er en forudsætning, at du afslutter din kandidatuddannelse til sommer eller har afsluttet den inden for det seneste år. I Performance Management får du en bred berøringsflade i koncernen, og det er derfor vigtigt, at du evner at samarbejde og kan navigere sikkert blandt interessenter på flere niveauer. Du har et naturligt drive og nysgerrighed, der bidrager til interessen i at kaste dig ud i nye opgaver. Herudover lægger vi vægt på, at du: 

  • har gode samarbejdsevner og er god til at videndele 
  • er analytisk dygtig og har interesse i at præsentere konklusioner og indsigter fra analyser 
  • er god til at kommunikere hovedbudskaber på en simpel og relevant måde   
  • trives med at tage ansvar og lederskab, når det kommer til at drive, udvikle og eksekvere 
  • er god til at bevare overblikket ved travle periode og når det kommer til komplekse opgaver 
  • er god i Excel og PowerPoint – Kendskab til Power BI en fordel, men ikke et krav. 

Dit kommende forløb i Performance Management
Performance Managements kerneopgaver er at rapportere koncernens finansielle performance og hjælpe direktionen såvel som ledelsen i de enkelte forretningsområder med at forstå resultaterne samt mulighederne for at forbedre disse. Du skal evne at analysere udviklingen på et detaljeret niveau. Du vil samtidig blive udfordret på dit overblik og din evne til at præsentere de vigtigste budskaber på en overskuelig og lettilgængelig måde.

Du kan desuden forvente at blive involveret i detaljerede ad hoc-analyser af den forretningsmæssige udvikling og projektrelaterede opgaver, og du vil komme til at få indflydelse på, hvordan vi kan blive en endnu mere relevant sparringspartner blandt andet ved at sikre, at vi leverer skarpe og relevante budskaber. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, vores graduateforløb eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte funktionschef Katrine Ringsted på tlf. 60 73 93 05 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på tlf. 44 55 18 69.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og dine eksamenskarakterer.

Application deadline: 18-02-2024 Starting date: