Audit Graduate Programme 2022 – Accounting Advisory 199 views

Afslutter du en kandidatuddannelse til sommer 2022, og har du interesse i at starte din karriere som finansiel rådgiver? Grib chancen nu og bliv vores nye graduate.  

 

Som graduate hos KPMG får du en spændende, udfordrende og lærerig start på din karriere. Fra første dag af bliver du en del af et hold af graduates, hvor fællesskabet er i fokus. Vi gør vores ypperste for at guide og støtte dig hele vejen igennem – både fagligt og socialt. Du får en Performance Manager og en mentor, som har fokus på din udvikling og sikrer, at du aldrig står alene. 

 

Komplekse opgaver inden for finansiel rådgivning

I Accounting Advisory supporterer vi en bred vifte af kunder i forskellige brancher med rådgivning inden for regnskab og relaterede områder. Du kommer til at opbygge kompetencer og erfaring inden for finansiel rådgivning, som kan gavne dig i resten af din karriere. 

 

Hos os får du en bred og dynamisk rolle, og du kommer til at arbejde med mange forskellige typer af opgaver, såsom:

  • køb og salg af virksomheder, IFRS konverteringer, rådgivning ved indgåelse af nye kontrakter mv.
  • forbedring af finansiel kommunikation, både ift. optimering af årsrapporter og ved styrkelse af intern rapporteringer 
  • rådgivning om forretningsgange og kontroller på finansområdet

 

Hos KPMG vil du opleve et ungt miljø med en uformel og venlig omgangstone. Vi har en flad struktur og arbejder sammen på tværs af afdelinger, specialer og titler. Derudover inviterer vi alle til at byde ind med gode idéer og forslag, uanset niveauet. 

 

Om dig, vores nye graduate

Vores Audit Graduate Programme er for dig, der har et analytisk mindset. Du ønsker at opbygge en stærk teknisk værktøjskasse, som gør dig i stand til at løse forskellige typer af opgaver.

 

Der er flere veje ind i Accounting Advisory, men fælles for alle er, at du kan tilpasse dig nye opgaver og sætte dig ind i ofte komplekst stof. Vores opgaver variere meget og ikke to opgaver er ens, så det er vigtigt at kunne finde værdiskabende løsninger relativt hurtigt. 

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er nyuddannet eller vil afslutte din kandidat i sommeren 2022 – vi kræver ikke en bestemt uddannelse, men vi vægter finansielle og tekniske evner højt. 
  • Har interesse og en særdeles god forståelse for økonomi og finans 
  • Er god til at opbygge sociale relationer og tillid, både i relation til dine kunder og ikke mindst dine kollegaer
  • Er struktureret, trives med ansvar og altid møder velforberedt op
  • Er klar til at udfordre dig selv, er nysgerrig og ikke bange for at stille spørgsmål
  • Taler og skriver flydende engelsk samt har erfaring med Microsoft Office og Excel
  • Har evnen til at arbejde tværfagligt

 

Et ekstra plus vil være, hvis du er modig, tør tage chancer og tænker ud af boksen. 

 

Ansøg nu

Vi ved, at ansøgere ofte bruger meget tid på at skrive lange, udførlige ansøgninger. Vi ønsker at gøre det lidt anderledes. Det eneste vi beder dig om er, at du svarer på tre enkle spørgsmål. Hvor langt, og hvordan du svarer, bestemmer du naturligvis helt selv. 

 

Spørgsmålene er: 

  1. Hvad er, ifølge dig, det mest spændende ved finansiel rådgivning? 
  2. Hvorfor vil du gerne arbejde hos KPMG? 
  3. Hvad kan og vil du bidrage med til kulturen hos KPMG?

 

Skriv dine svar på engelsk i ét dokument og forsøg at vise os, hvem du er. Lad din kreativitet og personlighed skinne igennem. Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at søge.

 

Du bedes derudover vedhæfte dit CV og seneste karakterblade fra både dine bachelor- og kandidatuddannelse. 

 

Vores graduateprogram starter i august 2022, men der er evt. mulighed for at starte som studentermedhjælper inden. 

 

Vi vil gerne høre fra dig og snakke om dine muligheder, så du er mere end velkommen til at kontakte Martin Yde Schmidt, Director, på +45 30 68 76 99 for at høre mere.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

KPMG glæder sig til at få dig ombord. 

Application deadline:
31-10-2021
Starting date:
01-08-2022
Salary:
/