Co-Business Graduate – Jura233 views

Interesserer du dig for jura og forvaltning og er du klar til at kickstarte din karriere i et graduate program, der er ud over det sædvanlige? Vil du være sammen om at udvikle dit talent? Så har du chancen nu.

Co-Business Graduate Program (Co-Bu) er et stærkt samarbejde mellem: Deloitte, Blue Water Shipping, Semco Maritime, Sikkerhedsstyrelsen, Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg Kommune, Telesikring, VIKING Life-Saving Equipment, NemByg og Skattestyrelsen. Vi søger lige nu graduates til vores 2022 hold. Du skal kunne starte senest til september 2022.

 

En enestående start på din karriere

Co-Bu er et graduate program, hvor du ansættes i en af virksomhederne i Esbjerg, alt efter hvor dine personlige og faglige kompetencer passer bedst. I løbet af 2 år skal du på rotationer hos andre Co-Bu virksomheder for at prøve kræfter med andre brancher og forretningsmodeller og lade dig inspirere af de forskellige mennesker her. Vi skræddersyer sammen et forløb til dig og din home base virksomhed.

Som en del af Co-Bu holdet gennemfører I kurser indenfor personlig udvikling, projektledelse, økonomi, innovation samt formidlings- og præsentationsteknik. I vil komme til at sparre med hinanden og bruge hinandens forskelligheder undervejs. Alt sammen for at støtte hinanden i jeres faglige og personlige karriereudvikling.

Som en del af Co-Bu familien går vi langt for at give dig den bedste start på din karriere. I perioden frem til din første arbejdsdag hjælper vi dig godt på plads på holdet og i Esbjerg eller omegn. Derfor inviteres du til bl.a. arrangementer som Introdag for Co-Bu og Oplev Esbjerg. I et tæt samarbejde med Esbjergs tilflytterservice hjælper vi dig med at finde den helt rette lejebolig, hjælp til drømmejobbet for din evt. medflyttende partner, eller hvad du har brug for.

 

Hvem er vi på udkig efter?

Som person er du udadvendt og positiv – du tror på, at samarbejde er et nøgleelement i at lykkes med udfordringer og forstår vigtigheden i at lytte til og inddrage de mennesker, du har omkring dig. Du er nysgerrig – ikke mindst på andre fagligheder – og trives godt med en stor berøringsflade. At dagen slutter anderledes end den startede, synes du kun er spændende, for at være forandringsparat og fleksibel er helt naturligt for dig i jagten på den gode løsning.

 

Du har styr på fagligheden

Du er en fagligt dygtig jurist, der trives i et dynamisk miljø. Du forstår at formidle juraen til mennesker udenfor det juridiske felt, så både politiske, økonomiske og forretningsmæssige hensyn tages. Du har i din uddannelse eksempelvis interesseret dig for offentlig forvaltning, kommercielle aspekter i jura eller fremtidens lovgivning og har generelt blod på tanden for at lære mere.

 

Opgaver som Co-Bu graduate – Jura

Din hverdag varierer alt efter den home base virksomhed og afdeling du ansættes i, men du vil møde:

En bred vifte af juridiske opgaver

  • Analyse af juridiske problemstillinger og udarbejdelse af juridiske notater
  • Sagsbehandling og tilrettelæggelse indenfor bl.a. skatteret, offentlig ret, miljø – og energiret – og dialog med sagens parter
  • Deltagelse i forhandlinger, møder etc.
  • Kontrakter: udarbejdelse, gennemgang og kvalitetssikring
  • Regelskrivning for bekendtgørelser og love
  • Udarbejdelse af materiale til undervisning og behandling af afgørelser

Projektarbejde

  • Deltagelse på lokale, nationale og internationale projekter – herunder større sagskomplekser
  • Udarbejdelse af udbud på udviklingsprojekter

Derudover kan du komme til at arbejde med en palette af mere specialiserede opgaver som spænder fra GDPR og informationssikkerhed over ejendomsudvikling til overtrædelses – og aktindsigtssager.

 

Din rejse starter med din ansøgning

Din ansøgning til Co-Bu indeholder dit CV med en kort profiltekst, din seneste karakterudskrift og endelig så skal du uploade en video af dig selv på maks. halvandet minut, hvor du fortæller om dig og hvad din motivation er for at blive Co-Bu graduate. Ansøgningsfristen er den 23. februar 2022. Vi gennemfører interviews kort tid efter ansøgningsfristen og du skal forvente, at der vil blive foretaget tests i rekrutteringsprocessen.

 

Har vi fanget din interesse og vil du gerne vide mere, så kan du læse meget mere på Co-Bu.dk. Her finder du bl.a. små virksomhedspræsentationer. Du har også mulighed for at møde os på en online Co-Bu Talk, hvor vi fortæller om programmet, det at være graduate, og du kan møde virksomhederne. Tilmeld dig her:

Application deadline:
23-02-2022
Starting date:
Salary:
/
Share this job

In the Co-Business Graduate Programme you will start your career in a unique way. This is because, you will be rotating between three different companies during the two years the programme lasts.

  • Rank:
  • Company size:
  • Global: No
  • Graduate programme: Yes
  • Intern programme: No

Similar roles