Graduate i Cloud & Architecture 106 views

Kom og bliv en del af Landsholdet i Informationsteknologi – vi søger nye talentfulde spillere til vores 2021 graduate hold. Som graduate i Atea får du nogle af Danmarks dygtigste og mest engagerede it-specialister som kollegaer.

Bliv én af alle os i Atea

Vores graduate program har en varighed på 24 måneder, og hos os får du ansvar og udfordringer fra første dag. I løbet af programmet får du indgående kendskab til Atea koncernen, vores forretningsprocesser og samarbejdet med vores partnere og kunder. Du kommer igennem et sjovt og lærerigt program og får mulighed for at arbejde sammen med andre skarpe hjerner.

Du bliver ansat i én afdeling og derudover kommer du på længerevarende besøg i andre afdelinger.

Din personlige udvikling er i fokus gennem hele forløbet og vi sikrer, at du tilegner dig de relevante kompetencer og færdigheder.

Som graduate i Cloud & Architecture bliver du del af et dynamisk og velfungerende team på 20 mand fordelt mellem Aarhus og Ballerup. Vores hovedfokus er at levere Microsoft baserede hybrid Cloud løsninger, som er værdiskabende for vores kunder.

Teamet dækker bredt indenfor Microsoft arkitektur, datacenter infrastruktur, Azure Cloud og udvikling. Pt. er vi i en rivende udvikling indenfor værdiskabende Azure baserede løsninger med intelligent databehandling i centrum. Løsninger som vil give vores kunder en forretningsmæssig fordel, og løfte os fra leverandør af underlæggende infrastruktur til leverandør af smarte applikationer.

Vi har derfor brug for dig.

Du kommer til at arbejde med Azure Cloud, mere specifikt Azure Synapse, ML/AI og udvikling i Visual Studio (C#). Det vil være en fordel hvis du også har kendskab til agile metoder og Azure DevOps. Du bliver en del af teamet som udvikler vores serverless Azure Data Platform (Azure Data Platform : 1-Week Implementation – Microsoft Azure Marketplace). Vi forventer ikke at du er specialist på alle felter, det vigtigste er at du ved hvordan man selvstændigt finder ny viden, og er i stand til at dele viden med resten af teamet, så vi i fællesskab finder den rette løsning. Vi anser det som en fælles indsats at drive udviklingsprocessen fremad, og ingen er i mål før hele sprintet er lukket. Teamet er passioneret om vores opgave, vi ønsker at levere det bedste – så det er vigtigt du også er passioneret, samt kender vigtigheden af at nå i mål.

Du får en unik mulighed for at være med til at præge den videre udvikling, baseret på den nyeste cloud teknologi. Vores målsætning er at kunne gøre Azure Data Platformen endnu mere intelligent, ved at integrere AI/ML endnu dybere i løsningen, og derved give vores kunder større indblik i deres data.

 

Om dig
Vi vil gerne have at du lykkes bedst muligt som Atea graduate. Udgangspunktet for det er, at du besidder følgende kvalifikationer:

  • Du afslutter eller har netop afsluttet en videregående uddannelse på kandidatniveau (fx fra CBS, IT-U, AAU)
  • Du udviser initiativ, selvstændighed og tager ansvar
  • Du har gennemslagskraft og arbejder fokuseret
  • Du har et åbent sind og er god til at skabe relationer
  • Du når dine personlige og arbejdsrelaterede mål
  • Du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale

 

Specifikt i vores afdeling vil det desuden være en fordel hvis du besidder en eller flere af følgende:

  • Kendskab til Visual Studio, C# og Azure Cloud Services
  • Stærke samarbejdsevner da meget af arbejdet i afdelingen sker i samarbejde med dine kolleger
  • Forståelse for- og interesse i sammenhængen mellem data og den ”virkelige” verden
  • Er løsningsorienteret, og har flair for at anvende den rette teknologi i problemløsning
  • Interesser i statistik og talsammenhænge
  • Har interesse indenfor machine-learning

 

Desuden ser vi det som en fordel, at du har en indgående interesse i udviklingsdelen af arbejdet i afdelingen. En stor del af et graduate forløb i vores afdeling handler nemlig om at få ”hands on”, og at dykke helt ned i maskinrummet når det kommer til intelligente data løsninger.

Vi afholder samtaler i august, sætter holdet i september og er klar til at tage imod dig og dine nye holdkammerater den 1. oktober 2021.

 

Vil du være med? Læs evt mere om de andre spor og upload din ansøgning senest den 04. august 2021 på atea.dk/graduate

Ansættelsestidspunkt
1. oktober, 2021

 

Ansættelsessted
Århus

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarne Primdahl på tlf. 3078 0823 eller Lars Damtoft på tlf. 3078 1409

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV senest den 04. august 2021.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it
Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

Vi håber, du har lyst til at blive én af alle os.

Application deadline:
04-08-2021
Starting date:
01-10-2021
Salary:
/
Share this job

Atea is the market leader in IT infrastructure for businesses and public-sector organizations in Europe’s Nordic and Baltic regions.

  • Rank: 30
  • Company size: 5001-10000
  • Global: Yes
  • Graduate programme: Yes
  • Intern programme: No