Graduate til Data & Analytics 2883 views

Er du på udkig efter en fastansættelse og muligheden for at blive en del af et graduatenetværk? Har du tjek på dataanalyse? Og vil du være med til at sikre, at velfærdsydelser som fx boligstøtte og barselsdagpenge havner i de rigtige lommer? Så er du den graduate, vi søger i Data & Analytics.

Vil du arbejde med data, der gør en forskel ude i virkeligheden?
Vi er på udkig efter en graduate, der vil være med til at udvikle morgendagens datadrevne løsninger, som skal fange fejludbetalinger og minimere snyd med offentlige midler. Vi tilbyder et af Danmarks største datagrundlag, der giver dig helt unikke muligheder i dit analysearbejde.  

Du er vild med dataanalyse og har lyst til at kickstarte din karriere i en stor organisation, som arbejder til gavn for danskerne. Konkret kommer du til at:

  • indgå i agile udviklingsteams på lige fod med vores udviklere, som består af ca. 15 Data Scientists, softwareudviklere og forretningsspecialister
  • være med til at udvikle vores kerneprodukter (avancerede udsøgningsmønstre med elementer fra Machine Learning) og videreudvikle vores Python-baserede platform
  • indgå i tæt dialog med kunderne, forstå og udfordre behov og ønsker, så vi udvikler de rigtige løsninger.
     

Er du idérig?
Du har – eller er ved af færdiggøre – en kandidatgrad inden for softwareudvikling, IT, økonomi, ingeniørvidenskab eller tilsvarende. Og så har god logisk forståelse og stærke analytiske evner. 

Det er vigtigt, at du har erfaring med dataanalyser i SQL eller programmering i Python – og gerne begge dele. Som person er du kreativ og typen, der finder nye måder at gøre tingene på.

 
Vil du være en del af et stærkt netværk? 
Du bliver en del af Den Fælles Dataenhed, der organisatorisk hører under afdelingen Datamining & Fraud Detection og består af 25 dygtige kolleger. Vi har ansvaret for at udvikle løsninger og værktøjer, der gør offentlige myndigheder i stand til at gennemføre en koordineret og helhedsorienteret kontrolindsats. Vi arbejder blandt andet med softwareudvikling, full stack løsninger, API-integrationer, dataanalyse og data science.

Du bliver fastansat, begynder sammen med ATP’s øvrige graduates og deltager i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt. 

Vi garanterer en flyvende start på karrieren og masser af indflydelse inden for et innovativt område under fortsat opbygning og stor bevågenhed. Du kommer til at indgå i et miljø med flere tidligere graduates, hvor vi har en uformel omgangstone og en høj grad af frihed under ansvar. 

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Dig? Så send en ansøgning 
Vil du vide mere om ATP’s graduateforløb, kan du besøge vores hjemmeside atp.dk/graduates. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Katrine Lange på tlf. 2972 7802 eller ktl@atp.dk.

Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. ATP’s næste graduateforløb har officielt opstart onsdag d. 1. september 2021, men der er mulighed for ansættelse tidligere. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter i takt med, vi finder de rette kandidater.  

Application deadline:
Ongoing
Starting date:
01-09-2021
Salary:
/