Graduate til integrering af bæredygtige investeringer 249 views

Brænder du – ligesom os – for at være bedst til afkast – bæredygtigt, og vil du arbejde i krydsfeltet mellem samfundsansvar og investeringer? Vil du have et unikt afsæt for en karriere med mere mening, personlig og faglig udvikling samt stor eksponering i PFA? Så er du måske én af vores kommende graduates.

 

To år med accelereret faglig og personlig udvikling

Som graduate er du ét af PFA’s skarpe bud på fremtiden, og derfor bliver du hurtigt en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Graduate programmet løber over 24 måneder. Du er fastansat fra dag 1, tilknyttet én forretningsenhed i PFA gennem hele forløbet og omgivet af specialister. Programmet giver dig et afsæt, hvor du i høj fart udvikler dig til en specialist med unikke kompetencer.

 

Du indgår i et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du opbygger din professionelle værktøjskasse med træning i bl.a. problemsolving, innovation og facilitering. Desuden er du på netværksmøder, der stiller skarpt på din personlige udvikling. I løbet af hele Graduate programmet er du tilknyttet en mentor, der understøtter din udvikling, sparrer med dig og hjælper dig.

 

Helt tæt på PFA’s forretning

Du bliver graduate i PFA’s ’ESG team’. Teamet har ansvar for at integrere bæredygtighed i PFA’s investeringsprocesser samt udøve aktivt ejerskab. Du skal:

  • analysere porteføljer inden for diverse ESG-parametre
  • indgå i PFA’s arbejde med og omkring aktivt ejerskab
  • bidrage til den videre udvikling af området
  • bistå teamet med diverse ad hoc opgaver.
     
    Er du klar til at arbejde i en omskiftelig hverdag og med en vigtig agenda, der handler om bæredygtighed, samfundsansvar og investeringer, så skal du være graduate hos os. Det er et område i rivende udvikling, og vi står i teamet foran en masse nye og spændende opgaver og arbejder samtidigt kontinuerligt med at udvikle vores tilgange til bæredygtige investeringer,” siger Christian Storm Schubart, der er Head of ESG i PFA Asset Management.

Hvem er du?
Som graduate i PFA, skal du have en kandidatgrad på ansættelsestidspunktet, og måske er det 1-2 år siden, du dimitterede. Du synes, at PFA’s samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger med brug af ny viden og nye analyser – både på egen hånd og i tæt samarbejde med andre. Og så har du evner, vilje og lyst til at blive klogere og dygtigere.
 
Som graduate i ’ESG’ forventer vi desuden, at du:

  • er – eller snart bliver – færdig med en kandidat inden for økonomi eller samfundsvidenskab, hvor du fx har lært en masse om økonomi, menneskerettigheder, samfund, arbejdstagerettigheder etc.
  • interesserer dig glødende for samfundsforhold og investeringer
  • har en struktureret tilgang til analyser og kan forstå både kvantitative modeller og kvalitative analyser i relation til ESG-problemstillinger
  • har et godt overblik og kan levere på korte deadlines
  • trives med samarbejde og dialog med mange forskellige faggrupper.

 

Ansøg nu – og glæd dig til opstart i september 2021
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. januar 2021. Der er Graduate programstart den 1. september 2021, men er du i en særlig situation, hvor opstart med fordel kan ske før, er dette en mulighed. Du kan læse mere om PFA Graduate program her.

Har du uddybende spørgsmål til Graduate programmet er du velkommen til at kontakte Karina Roulund Bergmann, graduate ansvarlig, på tlf.: 39 17 67 43. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Christian Storm Schubart, der er Head of ESG i PFA Asset Management, på tlf.: 39 17 62 27.

 

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

Application deadline:
31-01-2021
Starting date:
01-09-2021
Salary:
/