Graduate til it, digitalisering og forandringer 201 views

Skal du være med til at implementere PFA’s banebrydende strategi for it og digitalisering? Vil du have et unikt afsæt for en karriere med mere mening, personlig og faglig udvikling samt stor eksponering i PFA? Så er du måske én af vores kommende graduates.

 

To år med accelereret faglig og personlig udvikling

Som graduate er du ét af PFA’s skarpe bud på fremtiden, og derfor bliver du hurtigt en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Du er fastansat fra dag 1, tilknyttet én forretningsenhed i PFA gennem hele forløbet og omgivet af specialister. Programmet giver dig et afsæt, hvor du i høj fart udvikler dig til en specialist med unikke kompetencer.

 

Du indgår i et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du opbygger din professionelle værktøjskasse med træning i bl.a. problemsolving, innovation og facilitering. Desuden er du på netværksmøder, der stiller skarpt på din personlige udvikling. I løbet af hele Graduate programmet er du tilknyttet en mentor, der understøtter din udvikling, sparrer med dig og hjælper dig.

 

Helt tæt på PFA’s forretning

Du bliver graduate i ’Data & IT’ i teamet ’It-strategi & Governance,’ der definerer og realiserer PFA’s it-strategi i praksis. Vi arbejder samtidig med at forbedre den underliggende operating model, der er afgørende for vores organisation.

 

Du vil således:

  • være med til at udvikle og realisere PFA’s it-strategi frem mod 2023
  • være med til at definere og vedligeholde vores operating model
  • deltage i analyser og designe løsninger på strategisk og taktisk niveau
  • deltage i projekter og arbejdsgrupper på tværs af Data & IT
  • være med til at drive forandringer, der understøtter it-strategien og dens forretningsmål
  • samarbejde tæt med både dit team og vores øvrige interessenter på alle niveauer i PFA.
     

”Som graduate hos os får du en unik og faglig ballast, hvis du gerne vil være rigtig dygtig inden for feltet it-strategi, digitalisering og forandringsudvikling. Du bliver en del af en organisation, der tror på og investerer massivt i it. PFA tør gå nye veje med it og teknologi, og bruger mange af de nyeste metoder og tilgange,” siger Sebastian Kim Hansen, der er leder af IT Strategi & Governance.

 

Hvem er du?

Som graduate i PFA, skal du have en kandidatgrad på ansættelsestidspunktet, og måske er det 1-2 år siden du dimitterede. Du synes, at PFA’s samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger med brug af ny viden og nye teknologier – både på egen hånd og i tæt samarbejde med andre. Og så har du evner, vilje og lyst til at blive klogere og dygtigere.

 

Som graduate i ’It-strategi & Governance’, forventer vi desuden, at du:

  • snart færdiggør eller har en relevant længere videregående uddannelse, hvor du har fået forståelse og/eller interesse for it, forretning, ledelse mv. (det kan fx være fra CBS som cand.merc.Iit, fra IT Universitetet, fra Tekniske Universiteter eller lignende)
  • har hovedet skruet godt på og er derfor en af de skarpe på din årgang
  • er udpræget analytisk og er i stand til at behandle store mænger data hurtigt og struktureret
  • har et drive og er vant til at arbejde med Excel og PowerPoint
  • har en vis grundforståelse og/eller interesse for teknik, it, organisation og ledelse.

 

Ansøg nu – og glæd dig til opstart i september 2021
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. januar 2021. Der er Graduate programstart den 1. september 2021, men er du i en særlig situation, hvor opstart med fordel kan ske før, er dette en mulighed. Du kan læse mere om PFA Graduate program her.

Har du uddybende spørgsmål til Graduate programmet er du velkommen til at kontakte Karina Roulund Bergmann, graduate ansvarlig, på tlf.: 39 17 67 43. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Sebastian Kim Hansen, der er leder af IT Strategi & Governance, på tlf.: 39 17 64 84.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

Application deadline:
31-01-2021
Starting date:
01-09-2021
Salary:
/