Graduate til Koncern Jura – PFA367 views

Kunne du tænke dig at arbejde i hjertet af PFA’s koncernjuridiske afdeling og yde juridisk support og strategisk rådgivning på tværs af koncernen? Så er du måske én af PFA’s kommende graduates. Som Graduate i PFA får du et skræddersyet forløb, der kickstarter din karriere som specialist med stor personlig og faglig udvikling.

 

Vær med til at yde juridisk support til hele koncernen

Som graduate i teamet ’Jura Kunder’ i Koncernjura, som er PFA-koncernens juridiske rådgiver, yder du juridisk rådgivning på tværs af koncernens forretningsområder om:

  • BtB-kundeaftaler og privatkundeaftaler med PFA
  • aftale- og obligationsretlige emner og erstatningsret
  • kommunikations- og markedsføringsmaterialer
  • digitale kundeløsninger på PFA’s platforme
  • kundevendt og finansiel regulering på tværs af PFA.

 

”Vi leder efter en graduate, der vil arbejde med virksomhedsjura på den helt store klinge. En, der brænder for at praktisere jura, balancere relevante forretningshensyn og sikre god governance. Samtidig vil du samarbejde med vidt forskellige forretningsområder og lære af de bedste. Vi kan love vores kommende graduate en spændende tid med masser af muligheder i et team, hvor samarbejde og videndeling er i front,” siger Andreas Holmstrøm Sørensen, der er chef for Jura Kunder i PFA’s koncernjuridiske afdeling.

 

To år med accelereret faglig og personlig udvikling

Som graduate i PFA bliver du en del af et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du styrker din professionelle værktøjskasse med træning i bl.a. problemsolving, innovation og facilitering. Desuden er du på netværksmøder, der stiller skarpt på din personlige udvikling, og gennem hele Graduate programmet er du tilknyttet en mentor, der sparrer med dig og hjælper dig.

Graduates er PFA’s skarpe bud på fremtiden, og derfor bliver du hurtigt en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Du bliver fastansat og som udgangspunktet tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. Programmet giver dig mulighed for, at du i høj fart udvikler dig både fagligt og personligt.

 

Kan du se dig selv?

Som graduate i PFA, skal du have en kandidatgrad, og det er højest 1-2 år siden, du dimitterede. Du synes, at PFA’s kundeejede struktur og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger, og så har du evner, vilje og lyst til at blive klogere – og til at spille dine kollegaer gode. For at få succes i rollen som graduate i ’Jura Kunder’ er det en fordel, at du:

  • er, eller snart er, cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • har god forretningsforståelse og kan læne dig ud i forretningen
  • er dygtig til at kommunikere klart og enkelt
  • er fagligt stærk, ansvarsfuld, og har sans for detaljer
  • er nysgerrig og går efter at finde nye løsninger
  • har talent for at indkredse og beskrive risici samt mulighederne for at indkapsle risici.

 

Det får du også med

Som kollega i PFA kan du mærke handling bag visionen om en bæredygtig high performance kultur med fokus på sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Derfor giver vi plads til et fleksibelt arbejdsliv med mulighed for at arbejde hjemme i op til to dage om ugen og ret til at gå ned på 80 % arbejdstid. Du mærker også fleksibiliteten i indretningen af vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet. Her byder køkkenet på økologisk frokost og du kan hente frokost til hjemmearbejdspladsen eller købe take away til familien. Her har vi også vores egen café, hvor du fx kan købe morgenmad.

 

Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagsbar og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub, Kunstklub og Idrætsklub. Men vigtigst af alt, så har vi hver dag fokus på det gode kollegaskab i hele PFA. Det er nemlig det bedste afsæt for, at vi hver dag sætter vores dybe faglighed i spil og leverer det bedste for vores kunder.

 

Ansøg nu – og glæd dig til at starte i september 2022

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. januar 2022. Alle vores graduates starter den 1. september 2022, men hvis du er i en særlig situation, hvor det er en fordel, at du starter før, så er det også en mulighed. Du kan læse mere om PFA’s Graduate program her.

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til Graduate programmet, er du velkommen til at kontakte graduate ansvarlig Karina Roulund Bergmann på krb@pfa.dk. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Andreas Holmstrøm Sørensen, der er chef for Jura Kunder i PFA, på tlf.: 23 67 38 26.

 

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

Application deadline:
31-01-2022
Starting date:
Salary:
/