Graduate til mennesker og procesforbedringer 188 views

Vil du bruge dine evner i spændingsfeltet mellem moderne teknologi og mennesker? Vil du have et unikt afsæt for en karriere med mere mening, personlig og faglig udvikling samt stor eksponering i PFA? Så er du måske én af vores kommende graduates.

 

To år med accelereret faglig og personlig udvikling

Som graduate er du ét af PFA’s skarpe bud på fremtiden, og derfor bliver du hurtigt en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Graduate programmet løber over 24 måneder. Du er fastansat fra dag 1, tilknyttet én forretningsenhed i PFA gennem hele forløbet og omgivet af specialister. Programmet giver dig et afsæt, hvor du i høj fart udvikler dig til en specialist med unikke kompetencer.

 

Du indgår i et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du opbygger din professionelle værktøjskasse med træning i bl.a. problemsolving, innovation og facilitering. Desuden er du på netværksmøder, der stiller skarpt på din personlige udvikling. I løbet af hele Graduate programmet er du tilknyttet en mentor, der understøtter din udvikling, sparrer med dig og hjælper dig.

 

Helt tæt på PFA’s forretning

Du bliver graduate i teamet ’Driftsudvikling & projekter,’ der er en del af ’Forsikring & Skade’. Teamets opgave er at sikre nye og forbedrede processer og it-værktøjer til bl.a. PFA’s Skadecenter, der modtager og behandler forsikringssager, og Early Care teamet, der arbejder med skadeforebyggelse. Vores mål er at sikre processer, der understøtter god og effektiv service, rådgivning og sagsbehandling, så vores kunder kan føles sig trygge og komme hurtigt tilbage på arbejde, hvis uheldet er ude.  Du skal:

 

  • facilitere workshops og projektforløb, hvor du laver analyser og designer forbedringstiltag sammen med specialister fra de involverede afdelinger og dygtige proceskonsulenter fra vores team
  • varetage løbende dialog med alle processernes interessenter og ledere på alle niveauer
  • samarbejde med PFA’s agile it-udviklingsteams, når systemforbedringer skal udvikles og implementeres.

 

”Tænder du på forandringsledelse, og har du lyst til at træde ind i et felt, der er i toppen af PFA’s strategiske prioriteringsliste? Så skal du blive graduate hos os. Her skal du være med til at forbedre forretningsprocesser for både kolleger og kunder, skabe ejerskab for løsningerne og kombinere moderne teknologi med menneskeligt touch,” siger Morten Andersson, der er chef for Driftsudvikling & Projekter.

 

Hvem er du?

Som graduate i PFA, skal du have en kandidatgrad på ansættelsestidspunktet, og måske er det 1-2 år siden, du dimitterede. Du synes, at PFA’s samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger med brug af ny viden og nye teknologier – både på egen hånd og i tæt samarbejde med andre. Og så har du evner, vilje og lyst til at blive klogere og dygtigere.

 

Som graduate i ’Driftsudvikling & projekter’ er vi mere optaget af, hvem du er, end hvilken uddannelse du har. Vi forventer, at du:

  • har masser af gåpåmod, er fremme i skoene på den gode måde og har lyst til udfordringer 
  • har flair for facilitering, forandringsledelse, formidling og kan visualisere løsninger
  • har teknisk indsigt og er god til at se mulighederne inden for digitalisering og it
  • kan holde bolde i luften, spille sammen med resten af holdet og følge opgaver til dørs.
     

Ansøg nu – og glæd dig til opstart i september 2021
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. januar 2021. Der er Graduate programstart den 1. september 2021, men er du i en særlig situation, hvor opstart med fordel kan ske før, er dette en mulighed. Du kan læse mere om PFA Graduate program her.

Har du uddybende spørgsmål til Graduate programmet er du velkommen til at kontakte Karina Roulund Bergmann, graduate ansvarlig, på tlf.: 39 17 67 43. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Morten Andersson, der er chef for Driftsudvikling & Projekter, på tlf.: 40 24 51 40.

 

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

Application deadline:
31-01-2021
Starting date:
01-09-2021
Salary:
/