Graduate til ny teknologi og intelligente arbejdsprocesser 240 views

Drømmer du om at arbejde med digitale assistenter og ny teknologi i højeste gear? Vil du have et unikt afsæt for en karriere med mere mening, personlig og faglig udvikling samt stor eksponering i PFA? Så er du måske én af vores kommende graduates.

 

To år med accelereret faglig og personlig udvikling

Som graduate er du ét af PFA’s skarpe bud på fremtiden, og derfor bliver du hurtigt en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Graduate programmet løber over 24 måneder. Du er fastansat fra dag 1, tilknyttet én forretningsenhed i PFA gennem hele forløbet og omgivet af specialister. Programmet giver dig et afsæt, hvor du i høj fart udvikler dig til en specialist med unikke kompetencer.

 

Du indgår i et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du opbygger din professionelle værktøjskasse med træning i bl.a. problemsolving, innovation og facilitering. Desuden er du på netværksmøder, der stiller skarpt på din personlige udvikling. I løbet af hele Graduate programmet er du tilknyttet en mentor, der understøtter din udvikling, sparrer med dig og hjælper dig.

 

Helt tæt på PFA’s forretning

Du bliver graduate i teamet ’Forsikringsindsigt,’ der er en del af ’Forsikring & Skade.’ Teamet arbejder med at højne kvaliteten af datadrevne anbefalinger til både ledelse og medarbejdere. Det gør vi gennem udvikling af digitale assistenter, deskriptive og prædiktive analyser samt løbende rapportering. Du skal:

 

  • være med til at sætte retning og drive udvikling af digitale assistenter, der kan lette arbejdet for vores kundevendte kolleger i ’Forsikring & Skade’ til gavn for kunder og PFA
  • anvende innovativ teknologi – herunder fx udvikle AI/ML-produkter ved hjælp af Natural Language Processing (NLP) til maskinel læsning af tekst  
  • behandle og transformere data, der skal muligøre en ambitiøs udviklingsagenda
  • deltage i data science community på tværs af PFA gennem AI Center of Excellence.
     

Som graduate hos os får du mulighed for at arbejde med teknologier, der vil ændre vores måde at arbejde på i pensionsbranchen løbet af ganske få år. Du får en hverdag, hvor din værktøjskasse som full-stack data scientist hele tiden bringes i spil og løbende udvikles, når du i tæt samarbejde med kollegaer finder frem til de bedste løsninger,” siger Søren Skytte, der er chef for Data & Forsikringsindsigt i PFA.

 

Hvem er du?

Som graduate i PFA, skal du have en kandidatgrad på ansættelsestidspunktet, og måske er det 1-2 år siden, du dimitterede. Du synes, at PFA’s samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger med brug af ny viden og nye teknologier – både på egen hånd og i tæt samarbejde med andre. Og så har du evner, vilje og lyst til at blive klogere og dygtigere.

 

Som graduate i ’Forsikringsindsigt,’ forventer vi desuden, at du:

  • er – eller snart bliver – kandidat fra ITU, DTU eller fra linjer på KU med fokus på matematik modellering, statistik, datologi og/eller tilsvarende
  • har erfaring med programmering i Python eller R i praksis – fx fra et relevant studiejob
  • har erfaring med dataanalyse, machine learning og visualisering – inklusive gængse værktøjer og modelframeworks (fx tidyverse, ggplot2, shiny og tensorflow)
  • har erfaring med udviklingsværktøjer og -principper som git, tfs, devops, unittest etc.
  • har erfaring – eller interesse i – at arbejde med ustruktureret data
  • er god til at sætte dig ind i kompliceret data, forstå sammenhænge og kritisk stille spørgsmål til opbygningen
  • er nysgerrig, har gåpåmod og elsker at lære nye ting.
  • har godt humør og elsker at arbejde i et team med god stemning.
     

Ansøg nu – og glæd dig til opstart i september 2021
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. januar 2021. Der er Graduate programstart den 1. september 2021, men er du i en særlig situation, hvor opstart med fordel kan ske før, er dette en mulighed. Du kan læse mere om PFA Graduate program her.

Har du uddybende spørgsmål til Graduate programmet er du velkommen til at kontakte Karina Roulund Bergmann, graduate ansvarlig, på tlf.: 39 17 67 43. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Søren Skytte, der er chef for Data & Forsikringsindsigt i PFA, på tlf.: 39 17 49 48.

 

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

 

Application deadline:
31-01-2021
Starting date:
01-09-2021
Salary:
/