Graduate til opsparings-, investerings- og rådgivningskoncepter 273 views

Vil du være med til at sætte retning for PFA’s opsparingsprodukter og rådgivningskoncepter og klæde vores rådgivere på til den bedste formuerådgivning? Vil du have et unikt afsæt for en karriere med mere mening, personlig og faglig udvikling samt stor eksponering i PFA? Så er du måske én af vores kommende graduates.

 

To år med accelereret faglig og personlig udvikling

Som graduate er du ét af PFA’s skarpe bud på fremtiden, og derfor bliver du hurtigt en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Graduate programmet løber over 24 måneder. Du er fastansat fra dag 1, tilknyttet én forretningsenhed i PFA gennem hele forløbet og omgivet af specialister. Programmet giver dig et afsæt, hvor du i høj fart udvikler dig til en specialist med unikke kompetencer.

 

Du indgår i et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du opbygger din professionelle værktøjskasse med træning i bl.a. problemsolving, innovation og facilitering. Desuden er du på netværksmøder, der stiller skarpt på din personlige udvikling. I løbet af hele Graduate programmet er du tilknyttet en mentor, der understøtter din udvikling, sparrer med dig og hjælper dig.

 

Helt tæt på PFA’s forretning

Du bliver graduate i ’Investering & Produkter,’ der er en del af ’Product & Digital Offering’ i PFA. Teamet er bindeled mellem PFA’s opsparingsprodukter og de rådgivere, der møder kunderne hver dag. Du skal:

 

  • klæde PFA’s formue- og investeringsrådgivere på med koncepter, indsigter, analyser og produkter
  • identificere kundernes uopfyldte behov og udvikle de nye produkter og services, herunder design, implementering og kommunikation
  • understøtte produktudviklingsproces i hele produktets levetid.

 

Bliver du graduate hos os, får du mulighed udvikle dig til en bred profil med dybt indblik i PFA’s kerneforretning. Du lærer en masse om PFA’s pensionsprodukter, investeringsunivers, kunder og services, og du får mulighed for at arbejde på tværs af faglige barrierer. Samtidig giver graduate aktiviteterne dig en ekstraordinær forståelse for hele organisationen, så du hurtigt får et bredt netværk,” siger Line Jørgensen, der er chef for Opsparingsprod. & Anbefalinger i PFA.

 

Hvem er du?

Som graduate i PFA, skal du have en kandidatgrad, og måske er det 1-2 år siden, du dimitterede. Du synes, at PFA’s kundeejede struktur og samfundsansvarlige agenda er det helt rigtig. Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger med brug af ny viden og nye teknologier – både på egen hånd og i tæt samarbejde med andre. Og så har du evner, vilje og lyst til at blive klogere og dygtigere.

 

Som graduate i ’Investering & Produkter,’ forventer vi desuden, at du:

  • er – eller snart bliver – cand.polit., cand.merc., eller har en lignende kandidat med fokus på økonomi
  • har indsigt i og interesse for de finansielle markeder, investering og opsparingsprodukter – og meget gerne også indsigt i formuerådgivning
  • er analytisk og god til at fremstille enkle og overbevisende præsentationer  
  • kan arbejde selvstændigt og har talent for at omdanne teori til brugbare informationer og koncepter.
     

Ansøg nu – og glæd dig til opstart i september 2021
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. januar 2021. Der er Graduate programstart den 1. september 2021, men er du i en særlig situation, hvor opstart med fordel kan ske før, er dette en mulighed. Du kan læse mere om PFA Graduate program her.

Har du uddybende spørgsmål til Graduate programmet er du velkommen til at kontakte Karina Roulund Bergmann, graduate ansvarlig, på tlf.: 39 17 67 43. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Line Jørgensen, der er chef for Opsparingsprodukter & Anbefalinger, på tlf.: 39 17 59 54.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

 

Application deadline:
31-01-2021
Starting date:
01-09-2021
Salary:
/