Graduate til Strategisk Forretningsudvikling -PFA421 views

Planlægger du en spændende fremtid med ingredienser som strategi og konceptudvikling, og vil du bruge dine evner for tal, PowerPoint, stakeholder management og knivskarpe analyser? Så er du måske én af vores kommende graduates. Som Graduate i PFA får du et skræddersyet forløb, der kickstarter din karriere som specialist eller leder med stor personlig og faglig udvikling.

Vær med til at gøre forholdet med PFA og kunderne endnu tættere

Du bliver graduate i område ’Kommerciel Strategi og eksekvering,’ der driver udviklingen og implementeringen af nye værditilbud til PFA’s mange kunder indenfor erhverv (virksomheder og organisationer), privat, pension og bank. Vi arbejder med at styrke PFA’s kundeloyalitet og ambitionen er at skabe en endnu tættere relation mellem kunderne og PFA gennem personlig service, digitale kanaler og stærke værditilbud. Du kan se frem til at:

  • identificere nye behov og kommercielle muligheder for at udvikle værditilbud og styrke loyaliteten hos PFA’s kunder
  • bidrage med analyser, markeds- og konkurrentindsigt, præsentationer og udviklingsprojekter
  • opbygge et holistisk billede af PFA’s forretning gennem løbende samarbejde med bl.a. Forsikring, Bank, Marketing, Salg og Rådgivning
  • drive, udvikle og konceptualisere PFA’s værditilbud og servicekoncepter til privatkunder. 

”Det fede ved denne graduate stilling er, at du virkelig får lov til at sætte dit aftryk på den strategiske og konceptuelle retning for PFA’s kunder i fremtiden. Samtidig kan du glæde dig over, at være blive en del af et virkeligt godt team i en organisation, hvor vi har fokus på at lykkes sammen,” siger Mads Ib Holm Karlsson, der er direktør for Forretningsudvikling og Kommerciel support i PFA.

 

To år med accelereret faglig og personlig udvikling

Som graduate i PFA bliver du en del af et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du styrker din professionelle værktøjskasse med træning i bl.a. problem solving, innovation og facilitering. Desuden er du på netværksmøder, der stiller skarpt på din personlige udvikling, og gennem hele Graduate programmet er du tilknyttet en mentor, der sparrer med dig og hjælper dig.

Graduates er PFA’s skarpe bud på fremtiden, og derfor bliver du hurtigt en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Du bliver fastansat og som udgangspunktet tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. Programmet giver dig mulighed for, at du i høj fart udvikler dig både fagligt og personligt.

Kan du se dig selv?

Som graduate i PFA, skal du have en kandidatgrad, og det er sikkert 1-2 år siden, du dimitterede. Du synes, at PFA’s kundeejede struktur og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger, og så har du evner, vilje og lyst til at blive klogere – og til at spille dine kollegaer gode. For at få succes i rollen som graduate i ’Kommerciel Strategi og eksekvering,’ kan det være en fordel, at du:

  • er – eller snart bliver – kandidat på en uddannelse med vægt på innovation, strategi, ledelse, digitalisering og finansiering fra fx CBS, DTU eller KU
  • er dygtig til PowerPoint og har en sikker talforståelse
  • er udadvendt, opsøgende og har blik for nye muligheder og ideer
  • er god til stakeholder management og kan agere på alle niveauer
  • har evner, vilje og ikke mindst ambitioner om at blive klogere og dygtigere
  • er så selvstændig, kreativ og resultatorienteret, at du straks kan være med til at skabe kommercielle resultater for PFA – og værdi for kunderne.

 

Det får du også med

Som kollega i PFA kan du mærke handling bag visionen om en bæredygtig high performance kultur med fokus på sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Du har mulighed for at arbejde hjemme i op til to dage om ugen, og du har ret til at gå ned på 80% arbejdstid. Du mærker også fleksibiliteten i indretningen af vores nyrenoverede domicil, der ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet. Køkkenet byder på økologisk frokost, og du kan hente frokost til hjemmearbejdspladsen, take away til familien og morgenmad i caféen. 

Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagsbar og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub, Kunstklub og Idrætsklub. Men vigtigst af alt, så har vi fokus på det gode kollegaskab i hele PFA. Det er nemlig det bedste afsæt for at sætte vores faglighed i spil og levere det bedste for vores kunder. 

Ansøg nu – og glæd dig til at starte i september 2022

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. januar 2022. Alle vores graduates starter den 1. september 2022, men hvis du er i en særlig situation, hvor det er en fordel, at du starter før, så er det også en mulighed. Du kan læse mere om PFA’s Graduate program her.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til Graduate programmet, er du velkommen til at kontakte graduate ansvarlig Karina Roulund Bergmann på krb@pfa.dk. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Mads Ib Holm Karlsson, der er direktør for Forretningsudvikling og Kommerciel support i PFA, på tlf.: 28 89 37 29.

 

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

 


Application deadline
31-01-2022
Starting date
Apply for this job
Share this job

PFA is the largest Danish pension fund

  • Rank: 46
  • Company size:
  • Global: No
  • Graduate programme: Yes
  • Intern programme: Yes