IT Graduate (Danish) 1080 views

Kickstart din karriere som IT-Graduate i et af Nordens førende Softwarehuse

Drømmer du om at arbejde med it-udvikling i et inspirerende, innovativt og tværfagligt miljø, så er Visma Consulting noget for dig!
Vores Graduate-program er bygget op omkring et to-årigt forløb med det formål at skabe sublime rammer for din personlige og faglige udvikling.  

En stor del af din hverdag vil bestå af kontakt med kunder og dit faglige netværk. Din evne til at interagere vil være afgørende for at udvikle solide løsninger, der er med til at gøre en forskel. Vi vil også have din personlige læring og udvikling i fokus samtidig med, at vi forventer, at du vil udfordre os med din viden fra studiet.

Du gennemgår et fast tilrettelagt forløb, hvor du nyder godt af kombinationen mellem det at arbejde praktisk på projekter og teori og workshops. Selvom du deltager i et Graduate-forløb, er du IT-konsulent fra første dag, du træder ind i huset. Vi tror på, at du besidder en lang række kernekompetencer, som vi kan være med til at udvikle og præge, så du bliver den bedste til dit arbejde. Vi sørger naturligvis for, at rammerne er i orden, og at du bliver en del af et team, der både består af juniorer og erfarne udviklere, som du kan støtte dig til og sparre med. 

En stor del af din hverdag vil bestå af kundespecifikke opgaver, udvikling og kundekontakt. Din evne til at interagere vil være afgørende for at udvikle solide løsninger, og det er vigtigt for os, at du både er er klar til at tage fat på allerede definerede problemstillinger, samt udfordre os med din viden fra studiet. På den måde sikrer vi, at du, vi og kunden får det bedste fra begge verdener.

 

I Visma Consulting lægger vi vægt på at give plads til innovation og innovative tanker. Derfor har alle medarbejdere adgang til vores Laboratorie, hvor man har mulighed for at lege med noget af den nyere teknologi. Vi har også flere niveauer af faglig videndeling, fra Lunch´n learning til Pizza og Podcast. Faglig udvikling og videndeling er en vigtig del af vores kultur” fortæller HR Direktør Niels Trolle Ørberg.

 

Hvorfor skal jeg vælge Visma?

Visma Consulting arbejder hver dag på at gøre en forskel i samfundet og sammen med vores kunder, skaber vi øget produktivitet og vækst i Danmark til gavn for os alle. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger, og flere af vores løsninger sikrer bæredygtighed i samfundet. 

Visma har bl.a. udviklet et elektronisk logbogssystem, som er med til at sikre, at fiskekvoterne på verdenshavene bliver overholdt, og vi sikrer samtidig en effektiv arbejdsindsats på det danske jobmarked. Visma forvalter systemkomplekset mellem sagsbehandlerne i A-kassen og på jobcentrene, der hjælper de ledige i job, og vi er dermed med til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Danmark. 

Dette er bare et udpluk af de forskelle, vi er med til at gøre i Danmark, og det har du mulighed for at blive en del af!

Hvad et 2-årigt Graduate-program giver dig!

  • Deltagelse i projekter på nogle af de største danske it-løsninger
  • Et skræddersyet program, med en veldefineret karrieremodel, hvor DU er sat i førersædet for din fremtid
  • Tekniske og faglige workshops med nogle af vores dygtigste arkitekter, hvor du bliver udfordret med kendt eller ny kode og arkitektur!
  • Værdiskabende workshops med vores direktion og eksterne partnere, der deler deres erfaringer og viden om livet som professionel konsulent
  • Rig mulighed for specialisering og faglig fordybelse
  • Gode muligheder for at skifte mellem forskellige opgaver og spændende ansvarsområder, alt afhængig af projekternes art og kompleksitet
  • Egen mentor, der kan guide dig gennem din udvikling
  • Tværfagligt arbejde og Gatherings med resten af Divisionen i Norden

Du vil undervejs og i slutningen af forløbet være i stand til at tage styringen på en lang række opgaver, og det er netop her, at du er med til at gøre en forskel for vores kunder. Du får samtidig en klar fornemmelse af dine styrker og udfordringer, hvilket er med til at skabe et fundament for din videre karriere.

“En af de fede ting ved at være Graduate hos Visma er sammenholdet. Man starter som en gruppe, og på denne måde skaber man hurtigt et netværk som både kan være en hjælp fagligt, men hvor man også kan have det sjovt sammen efter fyraften. Det attraktive ved at være konsulent hos Visma er at man hurtigt føler at man er med til at gøre en forskel, da man kommer på et projekt fra dag et og oplever glæden ved at kunne hjælpe kunden i et tæt samarbejde.” – Thais, Graduate 2019.

 

Hvem er du ?

Du har en naturlig interesse for teknologier, både nye og gamle, og du trives med svære tekniske udfordringer. Du drømmer om en karriere som IT-konsulent, hvor du er med til at gøre en reel forskel, fordi håndværket er i fokus, og løsningerne er kendetegnet ved kvaliteten.
Uanset dine tekniske kompetencer, har du kendskab eller erfaring med flere af nedenstående teknologier og metoder:

  • .Net/C#, Java, Javascript (eventuelt Javascript frameworks), AngularJS, HTML, CSS, SQL og/eller Microsoft CRM
  • Scrum/SAFe og Agile udviklingsprocesser, Jira/Confluence, test, user-stories mv.
  • Erfaring med funktionel programmering som Clojure eller lignende vil også være en fordel

Du er nyuddannet, og ellers er det max. to år siden, at du blev færdig med en uddannelse som IT- eller softwareingeniør, datalog, cand.it eller datamatiker, og du har gennem dit studie opnået gode karakterer.Det er desuden en stor fordel, hvis du har haft relevant studiejob, været i praktik i en it-afdeling, så du kender til et professionelt arbejdsmiljø, eller været vant til at programmere på hjemmefronten.

Du er nysgerrig af natur og brænder for at skabe relationer både on-site hos kunderne og internt med kolleger. Du er ambitiøs, du vil gerne gøre en forskel og er parat til selv at investere for at blive dygtigere. Din drivkraft er din egen performance.Det er en absolut nødvendighed, at du taler og skriver dansk flydende og har gode engelskkundskaber.

Nye omgivelser i 2021 

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. 

Application deadline:
31-12-2020
Starting date:
01-09-2020
Salary:
/