Kick-start din karriere som økonomi-graduate i én af Danmarks største it-organisationer – Udviklings og forenklingsstyrelsen57 views

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er vi i gang med at bygge fremtidens digitale og analysedrevne skatteforvaltning – vil du med på rejsen? Lige nu søger vi to ambitiøse graduates, der vil være en del af den centrale økonomistyring i en af Danmarks største it-organisationer? Du vil få en stejl læringskurve og være med til at præge din karrieremæssige retning.

 

Vil du skabe din egen karrierevej, mens du gør en forskel?
Som vores nye økonomi-graduate arbejdes der på at matche din faglighed og interesser inden for økonomiområdet, og du vil selv blive en aktiv del af udvælgelsen af arbejdsområderne gennem hele forløbet. Du får et forløb på 18 måneder, hvor du får mulighed for at komme rundt i vores organisation og arbejde med spændende problemstillinger fra forskellige perspektiver.

Du vil blive tilknyttet afdelingen Økonomistyring, hvor vi bl.a. har ansvaret for opgaver vedrørende bevilling, metode og regnskab. Herudover har vi ansvaret for den løbende forretningsnære økonomistyring og øvrige støtte til ledelsen i styrelsens fagområder. Styrelsen har et årligt budget på ca. 4,6 mia. kr., der bl.a. finansierer omkring 200 it-systemer samt en række af de største igangværende it-projekter og it-udviklingsprogrammer i staten.

I din tid som graduate får du lov at følge dine dygtigste kollegaer på tæt hold. Du vil også blive kastet ud i opgaver på egen hånd og blive udfordret i din dagligdag. Samtidig vil du få relevante kurser og certificeringer. Endelig vil du også få tilknyttet en mentor til at understøtte din udvikling.

Hos os får du lov – og derfor stiller vi også store krav til dig, dit engagement og din faglighed.

 

Bliv en del af teamet
Du vil blive en del af vores graduate-team, og sammen med de andre graduates vil du deltage i mange sociale og faglige aktiviteter og opbygge et solidt netværk på tværs af vores organisation. Vi vil gøre vores til, at I som gruppe bliver rystet rigtig godt sammen, og at I kan bruge hinanden til sparring i det daglige.

 

Er det dig, vi leder efter?
Du afslutter din kandidatuddannelse senest den 1. august 2022 eller har afsluttet den inden for de seneste to år. Vi forestiller os, at du har – eller er ved at gennemføre – en relevant akademisk uddannelse som fx cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende. Hvilken kandidatuddannelse er ikke så afgørende, så længe du kan redegøre for, hvordan din kandidatuddannelse, interesse og/eller erfaring er relevant for graduate-stillingen.

Du har sandsynligvis haft studierelevant arbejde inden for statslig økonomistyring eller lignende, ligesom du fra studiet har erfaring med at arbejde projektorienteret. Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • du trives med at arbejde i teams og se alles erfaringer skabe det bedste resultat, og du har en konstruktiv tilgang i samarbejdet med dine kolleger
  • du er ambitiøs, motiveret for at udvikle dig og kan se graduate-programmet som et godt springbræt til en spændende karriere hos os
  • du er proaktiv og finder dig hurtigt til rette i nye omgivelser i en omskiftelig hverdag
  • du trives med at skifte opgaver og rammer hvert halve år, du er god til selvledelse og kan give udtryk for dine vurderinger og meninger

 

Ansættelsesforhold
Graduate-forløbet starter den 1. september 2022. Du bliver fastansat i ét af vores kontorer, hvilket vil sige, at du også har job efter de 18 måneder, når du har afsluttet graduate-forløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), og derudover får du et graduate-tillæg.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver på én af disse eller begge adresser:

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Nybrovej 110 og 116, 2800 Kongens Lyngby

 

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 22. maj 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 22 og 23. Der kan indgå en person- og logikanalyse i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Har du spørgsmål til graduate-programmet, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Julia Gaarn Johnsson på tlf. 72 37 36 44. Hvis du vil vide mere om opgaven, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kim Topp Andersen på telefon 72373099.


Application deadline
22-05-2022
Starting date
01-09-2022
Apply for this job
Share this job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen udvikler, drifter og vedligeholder nye og eksisterende it-systemer, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

  • Rank:
  • Company size: 1001-5000
  • Global: No
  • Graduate programme: Yes
  • Intern programme: No
  • Website: Link