Graduate i Secure Workspace 66 views

Kom og bliv en del af Landsholdet i Informationsteknologi – vi søger nye talentfulde spillere til vores 2021 graduate hold. Som graduate i Atea får du nogle af Danmarks dygtigste og mest engagerede it-specialister som kollegaer.

 

Bliv én af alle os i Atea

Vores graduate program har en varighed på 24 måneder, og hos os får du ansvar og udfordringer fra første dag. I løbet af programmet får du indgående kendskab til Atea koncernen, vores forretningsprocesser og samarbejdet med vores partnere og kunder. Du kommer igennem et sjovt og lærerigt program og får mulighed for at arbejde sammen med andre skarpe hjerner.

Du bliver ansat i én afdeling og derudover kommer du på længerevarende besøg i andre afdelinger.

Din personlige udvikling er i fokus gennem hele forløbet og vi sikrer, at du tilegner dig de relevante kompetencer og færdigheder.

Som en del af afdelingen Secure Workspace bliver du kollega i et velfungerende team, hvor sammenhold, inklusion og det gode fællesskab er i højsædet. I teamet arbejdes der målrettet og professionelt for i samarbejde at skabe det bedst mulige resultat, hver gang. Det betyder, at læring og udvikling er i fokus, på den måde sikrer vi, at vi er med helt fremme i bussen.

Ved hjælp af Citrix og Microsoft arbejder vi med at skabe virtuelle arbejdspladser til vores kunder. Vi bruger mange kræfter på at promoverer os selv, og det er her du, som graduate, kommer ind i billedet. Dine opgaver kommer hovedsageligt til at være med henblik på branding, og du vil, i tæt samarbejde med dine kolleger indenfor salg og marketing i teamet, arbejde med at udvikle billedet af afdelingen udadtil, for på den måde at styrke vores position på markedet. Du kommer med andre ord ikke til at sidde med den udviklende del af arbejdet, men får derimod en markant rolle i den forretningsorienterede del af afdelingen.

Med Atea som arbejdsplads tilbydes du:

  • Et sjovt og lærerigt uddannelsesprogram
  • Stærkt socialt og fagligt fællesskab
  • Fokus på faglig udvikling og certificeringer
  • Mulighed for fastansættelse efter endt uddannelse

 

Om dig

Vi vil gerne have at du lykkes bedst muligt som Atea graduate. Udgangspunktet for det er, at du besidder følgende kvalifikationer:

  • Du afslutter eller har netop afsluttet en videregående uddannelse på kandidatniveau (fx fra CBS, IT-U, AAU)
  • Du udviser initiativ, selvstændighed og tager ansvar
  • Du har gennemslagskraft og arbejder fokuseret
  • Du har et åbent sind og er god til at skabe relationer
  • Du når dine personlige og arbejdsrelaterede mål
  • Du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale

 

Specifikt i vores afdeling og med din rolle hos os, vil det desuden være en fordel, hvis du har en veludviklet forretningsforståelse, har mod på at udvikle billedet af afdelingen udadtil og har flair for at se muligheder overalt. Du må ligeledes gerne være udadvendt, optimistisk og generelt tilføre et friskt pust til afdelingen. I Secure Workspace er der altid godt humør, vi kommunikerer meget direkte og lige ud af posen, og vi bestræber os på, ikke at fremstå selvophøjede. Her er plads til alle og som vores nye kollega skal du være klar på, at blive inkluderet på lige fod med alle andre. Vi er meget fokuserede på udvikling og læring, hvorfor et graduate-forløb i vores afdeling, ikke forudsætter at du er ekspert fra start. Vi tilbyder derimod en god mulighed for at du kan bruge din teoretiske viden i praksis, at du kan dele ud af din viden til dine kolleger og at du kan blive en del af et solidt fællesskab.

 

Ansættelsessted
Ballerup

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nils Gunnersen på tlf. 30780005

 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV senest den 04. august 2021.

 

Du skal være med til at bygge Danmark med it

Danmark er i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det fundament skal vi værne om og udvikle. Ikke for digitaliseringens skyld, men for den frihed og det udbytte det kan skabe for vores samfund.

Vi vil være med til at sætte den offentlige sektor i stand til at levere endnu bedre velfærd, og vi vil sammen med det danske erhvervsliv skabe innovation og vækst. På den måde er Atea med til at gøre det samfund, vi skal give videre til de næste generationer, endnu stærkere.

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs. 

Application deadline:
04-08-2021
Starting date:
01-10-2021
Salary:
/