Er du vild med data, og søger du et spændende og udfordrende studiejob? Er du en passioneret studerende, hvor data er et grundelement for dit studie? Har du en fascination for boligmarkedet og ønsker at omsætte dine analytiske evner til meningsfuld indsigt for ledelsen? Så er denne studenterstilling måske noget for dig.
Vi tilbyder dig et udfordrende job i et spændende miljø, hvor du får medansvaret for udvikling og vedligeholdelse af ledelsesrapporteringer. Dertil kommer vedligeholdelse af bagvedliggende data samt ad hoc-beregninger inden for vurderingsområdet. Dine arbejdsopgaver vil eksempelvis omfatte:
- Indsamling og organisering af data fra forskellige kilder. Forberede og rense data for at sikre kvalitet og pålidelighed i analyserne.
- Analyse og rapportering: Månedlige udarbejdelse af medarbejderperformance, rapportering til den lokale ledelse og øvrig rapportering.
- Proaktivitet: Identificere muligheder for at forbedre rapporteringen og processerne omkring datahåndtering for at styrke beslutningsgrundlaget.
- Ad hoc analyser og ansvaret for ugentlig driftsopgaver.
Som studentermedhjælper i Analyse og Udvikling får du et fagligt spændende og studierelevant job med gode muligheder for at påvirke og udvikle dine arbejdsopgaver.
Struktureret studerende med gåpåmod og lysten til at lære nyt
Vi forestiller os, at du er på studiets tredje år og planlægger en kandidat efterfølgende. Vi forventer, at du har gode faglige kvalifikationer samt interesse for boligområdet og økonomi generelt. Som person er du struktureret, nysgerrig, opsøgende og fuld af gåpåmod i forhold til at arbejde i et miljø med forandringer. Du har en skarp analytisk sans, har fokus på detaljen og er god til at kommunikere – skriftligt såvel som mundtligt. Vi forventer herudover, at du er erfaren bruger af Excel. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med Power BI, SAS eller Python, som alle er programmer, du vil komme til at anvende.
Din ugentlige arbejdstid er op til 15 timer – og vi er selvfølgelig indstillet på fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder.
Din nye arbejdsplads
Analyse og udvikling er en del af enheden Vurdering i Nykredit, som er forankret på Kalvebod brygge i København. Du får syv kolleger i Analyse og Udvikling, og vi er i alt 150 i Vurdering.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte funktionschef, Christian Ingvordsen på tlf. 30 55 52 09.