Leder din virksomhed efter nye talenter?

Graduateships hjælper dig.

 

Graduateships sikrer jer de bedste ansøgere til graduate programmer, internships og studiejobs med vores vidtrækkende netværk og veldefinerede følgersegment. Vi når ud til en alsidig gruppe universitetsstuderende fra ind- og udland, der studerer økonomi, IT, ingeniørvidenskab, jura og business management.

Læs mere om vores services og følgere på de næste sider.

HVORFOR ER SYNLIGHED VIGTIGT?

 

“The war for talent is over – talent won”

        – Caroline Sehested, tidl. Novo Nordisk, People & Organization Director

 

“Virksomheder vælger ikke længere deres talenter – talenter vælger dem baseret på, hvordan virksomhedsformål, kultur og arbejdsmiljø passer til deres liv. Derfor tror jeg personligt, at virksomheder er nødt til at differentiere og tilbyde noget specielt for at tiltrække de bedste talenter, og med mere end 10 års erfaring ved jeg, at det at have et graduate program er en fantastisk strategi for at tiltrække de bedste talenter og for at sikre konkurrencefordele inden for talent pipelining for fremtiden.”

Dette citat beskriver meget fint, hvilken situation virksomheder står i, når de skal finde morgendagens ledere. Det er i dag langt mere op til talenterne, hvem der skal nyde godt af deres kvalifikationer, og derfor er det også nødvendigt at engagere sig med de studerende, inden de træffer deres beslutning. Det gør Graduateships muligt.

 

Læs desuden hele vores interview med Caroline Sehested her: https://graduateships.com/caroline-sehested/.

Graduateships

Graduateships’ besøgende er hovedsageligt jobsøgende universitetsstuderende, der besøger os for at finde arbejde eller læse interessante artikler. Derfor er jobopslag en kerneservice for vores følgere, og vi kan således også promovere ledige stillinger i jeres virksomhed. Et jobopslag kan med fordel suppleres af talentportrætter, hvor vores følgerskare lærer en eller flere af jeres medarbejdere at kende, og opnår en dybere indsigt i jeres aktiviteter. Det giver ansøgerne bedre mulighed for at forstå jeres virksomhed og i sidste ende mere kvalificerede ansøgere for jer.

Talentportræt

Et talentportræt er fleksibelt i forhold til jeres ønsker, men består generelt af et interview med en medarbejder, som vores følgere kan relatere til, og som gerne arbejder hos jer i en graduate-, studie- eller internship-position. Medarbejderen fortæller om forskellige aspekter af arbejdet og sin baggrund. Det giver mulighed for at promovere jeres virksomhed overfor talenterne i den retning, I mener er bedst. Samtidig øger det jeres chance for at tiltrække både de bedste og de rigtige talenter.

Sådan gør vi

hvordan det præcist eksekveres aftales i samarbejde med jer. Dermed tilpasses både interview og proces til netop jeres virksomhed, således at det mest fordelagtige resultat sikres. Det sikres gennem en samtale om, hvordan jeres virksomhed gerne vil fremstilles og eksponeres. Endeligt får I artiklen til godkendelse før udgivelsen.

Medier

Nedenstående er vores udtømmende liste af medier, som anvendes i markedsføringen af jeres stilling. Alle medier anvendes, således at I sikres maksimal rækkevide på jeres annonce, medmindre I har andre specifikationer.

Website

Graduateships driver hjemmesiden graduateships.com, der indeholder hovedparten af danske graduate programmer, samt udvalgte studiejobs og internships. Hjemmesiden har xxxx antal månedlige besøgende, og indeholder endvidere profiler og rangeringer af relevante virksomheder, mens vores artikler er at finde på hjemmesidens blog.

Virksomhedsprofil

Det er let at få en virksomhedsprofil hos Graduateships, som vi løbende udvider antallet af. Her kan vores besøgende lærer mere om den pågældende virksomhed, både gennem tekst, billede og video. I kan dele netop de materialer, som I gerne vil fremvise virksomheden med. Derudover indhenter vi data fra andre platforme om virksomheden, herunder løn- og arbejdsforhold, således at den besøgende får en komplet oversigt over virksomheden.

Jobkartotek

Jobopslaget bliver udgivet på Graduateships.com, og vil ligge i vores jobkartotek, som blot er endnu en mulighed, hvor vores følgere kan finde vores jobopslag. Opslaget har også sin egen underside. På undersiden findes jeres beskrivelse af stillingen, samt et link til jobopslagets side hos jer. Derudover kan læseren finde information om bl.a. varighed, geografisk lokation, ansøgningsdeadline, og begyndelsesdato.

Featured jobs

Udover at være en del af jobkartoteket, bliver stillingsopslaget en del af vores ’Featured Jobs’, som er positioneret øverst på hjemmesidens forside, og som er noget af det første, vores besøgende ser. Det skaber en markant større eksponering af stillingen.

Blog

På Graduateships.com’s blog udgives relevante artikler, der bl.a. omhandler interviews, karriererådgivning og tips og tricks til arbejdsmarkedet. Her vil en portrætartikel af jeres medarbejder også figurere. Talentportrættet vil være en del af vores artikelserie, som sætter fokus på individer, der er nuværende eller kommende stjerner på arbejdsmarkedet. 

E-mail

Jeres jobopslag sendes ud til vores e-mail-abonnenter som en del af den ugentlige ’This Weeks Latest Graduate Progammes’ oversigt, der består af maksimalt 5 graduate programmer. Vi sørger dermed for en holistisk markedsføring med adgang til hele Graduateships’ følgerskare.

Sociale medier

De sociale medier spiller en hovedrolle i interaktionen med Graduateships’ følgere. Vi deler vores indhold, som både tæller jobopslag, artikler og meget mere, på Facebook, Linkedin og Instagram. Hver især bringer de unikke muligheder for at interagere med Graduateships’ følgere og komme ud til en stor målgruppe. Hvad end den studerende foretrækker af sociale medier, så er det muligt at følge Graduateships, og det er en medvirkende faktor i vores store rækkevide.

Facebook

Facebook er et allesteds nærværende medie, hvor vi oplever rigtig god respons på vores indhold og tilstedeværelse. På Facebook udgives et stillingsopslag på vores Facebook-side til vores følgere. I opslaget gør vi opmærksom på fordele ved stillingen, samt giver opslaget et indbydende design. Herefter videredeler Graduateships opslaget ud i relevante Facebook-grupper, som vores segment er medlemmer af. Endeligt postes også en historie med opslaget.

Linkedin

Linkedin’s professionelle profil skaber et optimalt rum for at skabe relationer med talenter, der har deres karriere for øje. Gennem udgivelse og eksponering af stillingsopslaget samt artikler, fanger vi jeres potentielle kandidaters interesse. Fra i første omgang at skabe awareness, drages følgeren ind på stillingens opslag hos Graduateships, og siden til jeres egen hjemmeside.

Instagram

En stor del af vores segment befinder sig på og benytter sig dagligt af Instagram. Derfor imødekommer vi talenterne på deres hjemmevante platforme og bliver naturligt en del af deres daglige opdateringer. Det sikrer en stærk relation, hvor vores følgere er dedikerede til det indhold vi leverer.

Således agerer Graduateships spydspids i indsatsen med organisk rækkevide på de sociale medier, og sikrer dermed, at I kommer ud til flere potentielle kandidater. Jeres virksomhed får altid maksimalt eksponering på vores medier, da stillingsopslaget udgives på alle kanaler.

Vores publikums demografi

De personer vi når ud til, er studerende og nylige dimittender – det vi refererer til som ’talenter’. Dem vi estimeret når ud til på Facebook, og som vi anser som repræsentative for vores følgerskare på tværs af medier, ser således ud:

Graduateships giver således adgang til en klart afgrænset og defineret målgruppe, der samtidig er balanceret mellem kønnene, og dermed understøtter en balanceret medarbejderstab.

Hovedsageligt er talenterne fra engelsktalende lande (ca. 38%) og Danmark (ca. 20%). Derefter er vores segment primært tysk- italiensk- og svensktalende som modersprog, hvilket skaber en god diversitet i ansøgerne.

[vc_cta h2=”Kontakt Graduateships for at høre nærmere” txt_align=”center” add_button=”bottom” btn_title=”Send os en e-mail” btn_color=”primary” btn_align=”center” add_icon=”bottom” btn_link=”url:mailto%3Apb%40graduateships.com|title:Mail||rel:nofollow”][/vc_cta]