Om Co-Bu Graduate Programmet
Forløb: Hver graduate roterer mellem flere virksomheder i syv måneder ad gangen. Som afslutning returnerer hver graduate i tre måneder, til deres første virksomhed.
Deltagende virksomheder: Deloitte, Blue Water, Esbjerg Kommune, Skattestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, NemByg, Telesikring, Kirk Larsen & Ascanius, Semco Maritime og Viking Life-Saving Equipment.
Co-Business graduate Programmet er udviklet og faciliteret af Education Esbjerg
Antal stillinger: 16
Der søges efter følgende fem profiler:
– Organisationsudvikling
– Jura
– Finans
– IT, digitalisering og teknologi
– Forretningsudvikling
Ansøgningsfrist d. 23.02.2022 / Forløbet opstartes senest d. 01.09.2022
Nytænkningen af det klassiske graduateprogram viste sig ved hold 1 (Hold 2021) at være en succes – der kom mange kvalificerede ansøgere fra hele landet og både virksomheder og kandidater fik øjnene op for nye profiler og karriereveje. Nu starter rekrutteringen til det nye hold, og der søges efter 16 nye kandidater til stillinger i ti forskellige private og offentlige virksomheder: Deloitte, Blue Water, Esbjerg Kommune, Skattestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, NemByg, Telesikring, Kirk Larsen & Ascanius, Semco Maritime og Viking Life-Saving Equipment.
➔ Hiring! Co-Bu leder efter graduates lige nu! Klik her for yderligere detaljer om deres graduate program.
”Man udvikler hele tiden sine kompetencer”
– Hvis du er på jagt efter udvikling og udfordringer, skal man helt sikkert søge det her program – fordi det er det, som det her graduate forløb tilbyder. Man udvikler hele tiden sine kompetencer, når man er forskellige steder, fortæller Co-Bu graduaten Arshad Masood. Han har en bachelorgrad i informationsteknologi og en kandidatgrad, Cand.polyt, i Værdikæder og Innovationsledelse fra Aalborg Universitet. Han startede sit graduateforløb ved Sikkerhedsstyrelsen og skal senere i rotation ved Semco Maritime og Blue Water Shipping.
Co-Business Graduate Programmet henvender sig til nyuddannede fra hele landet, der har et ønske om at kickstarte deres karriere og udfordre sig selv. Rekrutteringen til programmet er faciliteret af Education Esbjergs HR Partner Anne Sofie Skou Jessen. Det er hende, der skal få puslespillet mellem virksomhedernes ønsker til profiler, sammensætning af de forskellige rotationer og ansøgere til at gå op i en højere enhed:
“Et fællesskab fra start”
Som nyuddannet er netværk altafgørende og med flere forskellige arbejdspladser er der rig mulighed for, både fagligt og socialt, at danne stærke relationer. Relationer der skal danne rammen om en solid support for hver enkelte graduate. Man bliver on-boardet grundigt til hver virksomhed i ens forløb, og som hold deltager man i teambuilding og kurser på tværs.
On-boarding 2022 starter faktisk allerede til sommer, hvor Education Esbjerg og de deltagende virksomheder, inviterer de kommende graduates til vestkysten til en social og hyggelig introdag.
Arshad, som i sommers, flyttede fra Århus til Esbjerg for at blive en del af graduate programmet mærkede hurtigt relationer og fællesskab med de andre graduates:
– Vi var helt naturligt bare et fællesskab fra start. Vi mødte hinanden til introdag i sommers og så har vi været på teambuilding og kursus i september. Og nu er det bare naturligt at vi ringer eller skriver sammen og aftaler at vi kan mødes til frokost eller hygge og spare med hinanden, fortæller han.
Som en del af pre-boarding forløbet hjælper Education Esbjerg også med at finde bolig og partnerjob til eventuelle tilflyttere.
Det er vigtigt at vi får skræddersyet et program til hver enkelt graduate, så du bliver matchet med de virksomheder, hvor dine interesse og kompetencefelter matcher bedst, så der sikres en høj faglig udvikling hos den enkelte
“Nicolaj bidrager med inputs vi ikke har haft før”
Blue Water Shipping ser allerede en stor værdi i at være med i graduate programmet og de er derfor med igen, og klar til at ansætte flere graduates.
– Vores graduate Nicolaj er kommet virkelig godt ind i virksomheden og bidrager med inputs, som vi ikke har haft før, og som vi virkelig kan bruge til noget. Det bliver spændende at opleve de to andre graduates, som vi skal have i rotation, da deres profiler er meget anderledes end Nicolajs, fortæller Lone Willumsen, HR Business Partner hos Blue Water Shipping og fortsætter:
– Det har været virkelig spændende at blive præsenteret for nogle lidt anderledes profiler, end det vi er vant til at søge efter – og vi har derfor sagt ja til at være med igen
Hør om Irene og Nicolaj’s oplevelse med graduate programmet
”Åbne for flere spor af profiler”
Hos Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius håber man også på at blive præsenteret for anderledes profiler og de står klar til at modtage hele tre graduates:
– Vi synes, det er en spændende mulighed for at rekruttere kandidater med en anderledes uddannelse end den vi ellers kender fra jurister, fortæller Corna Levin Much, der er advokat og partner hos Kirk Larsen & Ascanius.
Birgitte Stenderup, Personale og Udviklingschef i Esbjerg Kommune forventer også at kunne byde velkommen til profiler med flere forskellige kompetencer.
– Vi håber, at det kan give os muligheden for at få graduates med flere forskelligartede kompetencer, og det kan måske åbne vores øjne til alternative typer af kandidater. Vi er åbne over for flere spor af profiler – for os betyder det mere, at det er profiler med stærke faglige evner, som kan og vil være med til at udvikle Esbjerg Kommune”, fortæller Birgitte Stenderup.
➔ Hiring! Co-Bu leder efter graduates lige nu! Klik her for yderligere detaljer om deres graduate program.