PwC Graduate Elisabeth: “Jeg kunne godt lide ideen om, at man ikke er låst i en bestemt rolle, men at man har mulighed for at være på forskellige projekter”

Om Elisabeth

Uddannelse

2015-2018: Copenhagen University, BSc Communication & IT
2018-2020: Copenhagen University, MSc Communication & IT

Erfaring

2016-2020: Student Assistant, Nordea
2020-Now: Digital Trust, Risk Assurance Graduate, PwC

Jeg læste kommunikation og it på både min bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Som så mange andre unge på min alder var jeg heller ikke helt sikker på, hvilken retning jeg ville gå efter gymnasiet. Jeg valgte derfor en relativt bred uddannelse, som ikke lukkede nogle døre for mig.

 

➔  Hiring!  PwC leder efter dygtige graduates lige nu. Klik her for flere detaljer.

 

Ved siden af studiet arbejdede jeg 3 år i Group Financial Crime Prevention og 1 år i Trading and Custody Operations begge stillinger hos hos Nordea. Det gav mig en masse relevant erfaring og var et godt springbræt i forhold til at lande mit første fuldtidsjob efter endt uddannelse.

I dag er jeg graduate hos PwC i Digital Trust nærmere betegnet i det, vi kalder IT General Controls.

 

Hvorfor valgte du PwC’s graduate program?

Efter jeg var færdig med min uddannelse, var det ikke sådan, at jeg havde et bestemt drømmejob i tankerne. Jeg satte mig derfor ned og prøvede at definere hvilke ting, der var vigtige for mig hos en kommende arbejdsgiver. Nogle af de ting jeg gik op i var at blive en del af et ungt team med gode kolleger, som jeg kunne lære fra. Og så måtte det gerne være en rolle, der havde fokus på IT.

Jeg kendte ingen i virksomheden inden jeg søgte stillingen, men fik en god forståelse af virksomheden og selve jobbet ved at kontakte PwC’s kontaktperson, der stod på stillingsopslaget.

Personligt tog jeg ikke den lige vej igennem uddannelsessystemet, men har haft ophold undervejs, som har givet mig en masse andre oplevelser og erfaringer. Jeg følte, at PwC var meget nysgerrige på mig som person og en vigtig pointe for mig er at understrege, at man ikke behøver at have taget den lige vej for at være interessant for PwC.

Hvad ved PwC’s graduate program tiltrak dig?

Jeg kunne godt lide ideen om, at man ikke er låst i en bestemt rolle, men at man har mulighed for at være på forskellige projekter. På den måde er graduate programmet en god måde at få en bedre ide om, hvilke projekter og roller jeg bedst kunne lide.

Det var også vigtigt for mig, at graduate programmet havde en vis størrelse. Jeg havde ikke lyst til at være den eneste graduate eller en del af et lille hold. Jeg er meget social anlagt og ville gerne være en del af et hold, der starter sammen, som man også kan hygge sig med socialt.

Jeg har tidligere hjulpet små virksomheder med at udvikle apps, og det var derfor meget vigtigt, at jeg kunne udforske IT delen og dykke ned i det.

I forhold til PwC som virksomhed så har de bare et rigtigt godt ry, og jeg vidste, at jeg ville have mulighed for at lære fra de bedste i branchen.

 

Hvorfor valgte du at søge ind på et graduate program?

Jeg synes graduate programmer er en af de bedste måder at starte sin karriere på. Det giver en “smooth transition” til ‘Voksen-arbejds-livet’. Jeg vil klart anbefale andre at starte deres karriere via et graduate program.

 

Hvad har overrasket dig mest ved at arbejde hos PwC?

Det lyder lidt som en kliche, men jeg er virkelig overrasket over, hvor meget ansvar man har fået fra dag 1. Når man starter får man at vide, at læringskurven er stejl, men det er en mega god måde, at lære på

Derudover har jeg været meget imponeret af vores kundeportefølje. Vi arbejder med nogle super spændende virksomheder.

Det var også vigtigt for mig, at graduate programmet havde en vis størrelse. Jeg havde ikke lyst til at være den eneste graduate eller en del af et lille hold. Jeg er meget social anlagt og ville gerne være en del af et hold, der starter sammen, som man også kan hygge sig med socialt
Elisabeth Refstrup, PwC Graduate

Hvad har været din største udfordring som graduate hos PwC?

Det jeg synes, har været mest udfordrende er time management. Som nævnt får du rigtig meget ansvar fra start af og det er vigtigt at du kan prioritere de forskellige opgaver. Jeg har brugt meget tid med min PwC career coach i forhold til prioritering af min tid. Alle I PwC har alle en career coach, som du kan sparre med i forhold til udfordringer, trivsel, og udvikling.

Generelt er der et godt supportsystem hos PwC, og i starten har man faste check-ins for at sikre, at alt går, som det skal.

Gode råd til andre ansøgere?

Jeg tror det er virkelig vigtigt, at man viser hvad man er passioneret for. Personligt lagde jeg meget vægt på de erfaringer jeg havde gjort ved at rejse, arbejde og lave frivilligt arbejde i Kina, USA og Canada

Vær skarp omkring, hvorfor du søger lige præcis PwC. Sørg for at skriv det ind i din ansøgning og lav din research før.

Du kan være sikker på, at du kommer til at få et spørgsmål ala:

“Hvorfor har du valgt at søge ind hos PwC?”

Det skal man altid lægge lidt kræfter i og sørge for, at man kan svare på en meningsfuld måde.

 

➔  Hiring!  PwC leder efter dygtige graduates lige nu. Klik her for flere detaljer.