”Her har vi graduate stillingen til dig, der giver den gas på kontoret, er nysgerrig på mennesker og opgaver og vil være med til at nytænke PFA’s økonomistyring. Her får du kontakt med mange kolleger i hele PFA – og så får du en bred forståelse af forretningen og alle mulighederne i en stor koncern. Som graduate i PFA får du et skræddersyet forløb, der skyder din karriere i gang,” siger Lars Erik Wallin Wang-Jensen, der er chef for Data & Økonomistyring i PFA.
Vær med til at sætte strøm til PFA’s effektiviseringsagenda
Du bliver en del af afdelingen ’Data og Økonomistyring.’ Vi er 11 kollegaer, der spænder mellem klassisk controlling og koordinering af PFA’s aktuelle effektiviseringsagenda. Som graduate skal du være med til at fremme effektivisering i PFA og holde et vågent øje med vores omkostningsopfølgning. Vi er det team, der støtter god økonomistyring i PFA via mere effektive processer. Så du får hverdage med en god blanding af selvstændig ’nørdetid’ og møder med teamets interessenter i bl.a. HR og Finans. Du er både med til drifts- og udviklingsopgaver – og så skal du ikke mindst være med til at bidrage til at optimere og tænke ’work smarter’. Du får engagerede kollegaer, der hjælper dig godt i gang. Vi løfter sammen og går også gerne i cafeen og drikker en kaffe. Dine opgaver bliver blandt andet at:
- deltage i arbejdsgrupper med fokus på at udvikle nye modeller og processer for PFA’s økonomistyring
- koordinere og kvalitetssikre teamets rapportering
- deltage i den månedlige opfølgning på PFA’s omkostninger – fra husleje til PFA’s investeringsomkostninger.
Graduate i PFA – to år med accelereret faglig og personlig udvikling
Du bliver en del af et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du optimerer din professionelle værktøjskasse med træning i blandt andet problemløsning, innovation og facilitering. Du er også i netværk, der fokuserer på din personlige udvikling, og du får tilknyttet en mentor, der sparrer med dig og støtter dig.
Graduates er PFA’s bud på fremtiden, og derfor bliver du en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Du bliver fastansat og som udgangspunkt tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. Programmet er designet til, at du udvikler dig både fagligt og personligt i høj fart.
Kan du se dig selv?
For at blive graduate i PFA skal du have en kandidatgrad, og det må max være to år siden, at du dimitterede, når vi rammer programmets opstart den 1. september 2024. Måske kender du lidt til PFA og synes, at vores kundefællesskab og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger. Derudover har du evner, vilje og interesse for at blive klogere – og for at spille dine kollegaer gode. Du:
- er – eller bliver snart – kandidat på en relevant uddannelse som fx cand.polit. eller cand.merc. og kan se dig selv arbejde med store datamængder
- er interesseret i at lære PFA at kende og opbygge en bred kontaktflade
- vil være med til at skabe effektive processer, der understøtter den gode økonomistyring
- har motivation til at blive dygtig til vores værktøjer: Python, SQL, Tableau og RShiny.
Det følger med som graduate
I PFA får du ikke blot mulighed for at dyrke dine yndlingsemner. Du får også en arbejdsplads med fokus på din sundhed og arbejdsglæde. Med få meter fra Nordhavn Metro og tæt på det attraktive havnemiljø, kan du glæde dig til lækre arbejdsrammer i PFA’s nyrenoverede domicil, og du kan samtidig vælge at arbejde hjemme en til to dage om ugen. Vi er ret sociale i hverdagen, og hvis du vil, kan du lære mange andre PFA’ere at kende til den månedlige fredagscafé, igennem de mange medarbejderklubber og på vores bokse-, løbe- og yogahold.
Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2024
Send ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis hurtigst muligt og senest den 21. januar 2024. Du starter som graduate i PFA den 1. september 2024.
Har du spørgsmål?
Du kan læse mere om PFA’s graduate-program her. Hvis du har spørgsmål til Graduate programmet, er du velkommen til at kontakte graduate-ansvarlig Karina Roulund Bergmann på krb@pfa.dk. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte graduate Line Werngreen-Nielsen på tlf.: 30 57 97 49 eller via lwn@pfa.dk.
En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig