Founder af Zendesk: Der er andre ting i livet end penge og karriere

Morten har sammen med Alexander og Mikkel brugt det meste af sit voksne liv på at opbygge en af de mest succesfulde danske IT virksomheder. I 2014 gik Zendesk på børsen i USA og i dag er de mere end 10 millarder dollars værd. Det her er historien om 3 danskere der satte sig for at ændre måden hvorpå virksomheder supporterer deres kunder og Morten's rejse fra en lille lejlighed i København til San Francisco.

Education

1998-2001: Technical University of Denmark (DTU), BSc Biotechnology
2001-2003: IT University of Copenhagen, MSc Internet Technology

Experience

2006-now: Co-founder, Zendesk
2006-2017: Co-founder & CTO, Zendesk
2003-2006: IT Consultant, Freelance

I gymnasiet var Morten tiltrukket af de analytiske fag og fandt især glæde ved matematik og biologi. Han endte med at flytte til København for at læse bioteknologi på DTU – et studie der aldrig rigtig fangede ham. Efterfølgende var han en af de første studerende på IT Universitet, hvor han læste Internet Technology. Dengang var hypen omkring internettet på sit højeste og det virkede derfor som et oplagt valg. Det var ikke kun teoretisk at Morten var begyndt at interessere sig for internettet.

 

– Under studierne arbejdede jeg i en startup der hed Caput og efter jeg blev færdig på ITU gik jeg fuld tid ind i firmaet. Det var her jeg startede med at arbejde sammen med Mikkel Svane første gang. Det var liv og glade dengang, men så kom dot.com crashet og vores startup døde også. 

 

Morten begyndte at arbejde som konsulent, men efter et par år savnede han at arbejde med sit eget produkt igen og sammen med Mikkel Svane og Alexander Aghassipour startede de det som skulle blive til Zendesk. 

 

– I starten arbejdede vi stadig som konsulenter og brugte så aftener og weekender til at udvikle på Zendesk. I 2007 gik vi allesammen fuldtid på Zendesk og stoppede vores fuldtidsjobs. 

 

De tre foundere af Zendesk. Fra Venstre: Morten (CTO), Mikkel (CEO) og Alexander (CPO).

 

VC Funding til Zendesk

 

I 2008 begyndte Morten og teamet at lede efter funding til at accelerere Zendesk. På trods af et internationalt produkt, et anstændigt team og betalende kunder skulle det dog vise sig at blive sværere end først antaget. 

 

– Vi snakkede med en del Venture Capital virksomheder, men da finanskrisen for alvor begyndte at ramme bliver de fleste døre lukket for os. Heldigvis fik vi lavet en “angel runde” fra familie og venner som skød penge ind i selskabet. I 2009 mødte vi Devdutt Yellurkar fra Charles River Ventures der efter 6 måneders forhandlinger vælger at investere i os. Som en del af den aftale flytter vi til Boston og flytter også vores IP til USA så vi reelt set er en amerikansk baseret virksomhed fra nu. 

 

– Det er ret sjovt, at så snart vi flytter til Boston får vi en masse interesse fra andre der også vil investere i os. Sådan er det ofte med VCs, når først en har lavet sin due diligence og investeret bliver man meget mere attraktiv for de øvrige.

 

Morten og hans co-founders ender med at tage imod penge fra Benchmark i det der officielt bliver deres Series B runde. Med denne funding beslutter de at flytte virksomheden til Silicon Valley og det lykkedes dem at hente en række erfarne folk ind på ledende roller i Zendesk. 

 

– SIlicon Valley var det bedste sted at være for tech virksomheder dengang og er det stadig i dag, selvom der nu findes mange andre steder, hvor man sagtens kan bygge succesfulde tech virksomheder.  De har en erfaring der går tilbage til anden verdenskrig og kender formlen på hvordan man bygger en global virksomhed op. 

$$$ millionærer

 

I 2014 er Zendesk vokset så store, at de vælger at gå på børsen i USA. 

 

– Vi vidste godt at vi skulle have et likviditets event på et tidspunkt. Når man tager funding på den måde vi gjorde lå det i kortene og det var vi helt afklarede med. 

 

Efter at have taget imod funding var de 3 founders blevet udvandet frem mod børsnoteringen. 

 

– Ja det er klart, at vi har givet ud af ejerskabet i takt med at vi har modtaget funding fra forskellige parter. Det var helt klart den rigtig beslutning, fordi uden det, kunne vi ikke have vokset som vi gjorde. Det er meget bedre at have mindre %’er i en unicorn end mange %’er i noget der er mindre værd. Investeringer, og dermed udvanding, er blot et værktøj. 

 

Fra en dag til den anden blev deres ejerskab i virksomheden pludseligt virkeligt og da Zendesk blev børsnoteret blev det valideret eksternt at deres virksomhed var noget der skabte værdi for mange mennesker.

 

– Det var sjovt at kunne kigge på sine aktier og følge med i hvad de rent faktisk var værd, men det har aldrig været pengene der har drevet det for mig. Generelt så tror jeg ikke at dem der kommer rigtig langt er motiveret af penge, men mere det at skabe noget der skaber værdi for andre.

 

Post IPO

 

At gå på børsen er ofte en begivenhed der ændrer virksomheders måder at operere på. Pludseligt skal virksomheden aflægge kvartalsrapporter og omverdenen forventer en helt anden form for transparens. Dette kan ofte også betyde at virksomheden mister noget af dens startup DNA.

 

– Jeg synes at vi var ret gode til at bygge interne processer som ikke gjorde os bureaukratiske eller langsomme. Så på den måde forblev vi tro mod os selv, men det var en period med meget forandring og hvor vi vækstede virksomheden ret voldsomt. Da vi gik på børsen var vi omkring 400 personer i alt og knap to år senere havde vi 400 ansatte i salg alene.

Livet består af andre ting end penge og karriere

 

På trods af at børsnotering var den milepæl de i lang tid havde sigtet efter, var det også et tidspunkt der fyldte Morten med tanker om hvad han skulle bruge sin tid på gående fremad. 

 

– Jeg havde en del forretningsrejser til København omkring 2015 og møder en kvinde som jeg bliver rigtig glad for, hvor jeg godt kan mærke, at jeg gerne vil give det et skud og dedikere mig til det. Jeg er godt klar over, at det ikke holder at have et forhold hvor jeg sidder i SF og hun er i Danmark. Jeg beslutter mig derfor for at flytte til København i 2016 for at være sammen med hende og i 2017 får vi så tvillinger. 

 

– Det var selvfølgelig en stor omvæltning fra at være CTO i SF til at arbejde fra København. Men jeg fik opnået de ting jeg gerne ville med Zendesk og har haft det privilegium at jeg kunne dedikere mig 100% til projektet undervejs. Men livet består også af meget andet en penge og karriere så for mig var det det helt rigtige move. 

 

Hvad laver du i dag?

 

– Først og fremmest så har jeg stadig en deltidsrolle hos Zendesk, hvor jeg dedikerer noget af min tid til at repræsentere firmaet. Derudover er jeg med i byFounders collective, hvor jeg rådgiver en række forskellige startups. 

 

– Jeg synes der er en del spændende software startups i Danmark og generelt har scenen udviklet sig meget i Danmark mens jeg har været væk. Dog er jeg begyndt at dedikere mere af min tid på andre startups end software startups, da der for mig er vigtigere emner i verden lige nu.

 

– Ellers har meget af min tid de sidste par år været fokuseret på vores tvillinger. Det kan godt være at Zendesk var hårdt arbejde, men at få tvillinger har været endnu hårdere.

11 rapid-fire questions

 

1. How much do you sleep?

2-3 hours 2-3 times a night

2. Favourite Book?

Stoner by Johan Edward Williams
How to get filthy rich in rising Asia by Mohsin Hamid

3. Do you believe in god?

No

4. Do you feel lucky?

Very lucky and privileged

5. Best piece of advice for talents?

If you are not happy doing what you are doing, do something else

6. Do you meditate?

No

7. Who are people you admire?

My two Co-founders Alexander and Mikkel

8. What is your super power?

I always find a solution

9. What is your best and worst habit

Best: Good at helping others

Worst: Helping others takes your time and can remove your focus

10. Something you believe to be true that others don’t

We can solve all the problems in the world. By this I think that we can continue flying to Thailand, improve our climate and still have money to do what we want.

11. Most promising Danish startup (can’t say his own)

Pleo